roter Faden

Husker du den røde tråd?

Hvad er den røde tråd i markedsføring egentlig? Som et fuldservice reklamebureau er vores fornemmeste opgave at sørge for, at der er en rød tråd i vores kunders markedsføring. At der er en rød tråd i din markedsføring betyder, at der er en tydelig, gennemgående og professionel stil i din kommunikation.

Benytter du både offline som online medier til at markedsfører dig, handler det om ikke at tabe den røde tråd. Hvis der skal traditionelle kampagner på bordet, er det logo, farvevalg, typografik, billedmateriale mv. som gerne skal spille sammen på tværs af plakater, tv-reklamer, flyers, go-cards osv.

Det samme er gældende for de sociale medier. Uanset om du er en forening, virksomhed eller blot privatperson, handler det i høj grad om at være genkendelig på tværs af medierne. Vi skal skabe en genkendelig visuel identitet.

Er det ikke nok, at jeg er der?

Vi har brug for genkendelighed. Dine kunder skal vide, at det er den rigtige profil, uanset hvilket medie, de er inde på – og selvom det endnu ikke er så udbredt i Danmark, så findes der satiriske/falske profiler. Jo højere i luftlagene du kommer, jo mere sårbar er du for satirens olme backstabber-kniv.

Den tyske kansler Angela Merke får santirekniven på @Queen_Europe, mens den britiske dronning taler i tåge på @Queen_UK (begge tilfælde på Twitter).

Screen Shot 2016-06-16 at 09.31.16 Screen Shot 2016-06-16 at 09.30.51

Skal din virksomhed fremstå professionelt og seriøs, er det vigtigt, at der er styr på den røde tråd. Som udgangspunkt skal du have det samme logo på både visitkort, mapper, profilfoldere, avisannoncer og bygningsfacader. Det samme gælder for jeres sociale medier.

Hvordan gør jeg det så?

Får du lagt den rigtige stil fra starten, vil det desuden gøre det langt nemmere for dig og dine ansatte, at kommunikere med jeres kunder og samarbejdspartner. Når der allerede er taget stilling til logo, farver, billedstil o.lign., er det langt nemmere at lave ensartet og professionel markedsføring som brander din virksomhed optimalt.

I forhold til de sociale medier er de mest populære i Danmark pt. Facebook, Twitter og Instagram. Snapchat er hastigt på vej, og har overhalet Twitter indenom, baseret på aktive daglige brugere, men som markedsføringskanal er det stadigvæk et forholdsvis lille medie. For virksomheder kan LinkedIn og Google+ heller ikke ignoreres.

De fælleselementer, der går igen på de fleste sociale medier, er profilbillede, og et coverbillede. Profilbilledet er det lille kvadratiske billede, der står udenfor dit navn hver gang, du f.eks. skriver en opdatering. Coverbilledet er derimod den store grafiske bjælke, der ligger som baggrund på din profil.

Et netværk uden den røde tråd

Vigtigheden i at de forskellige sociale netværk er forbundet med hinanden er super vigtigt, ellers er det vel ikke et netværk.

Flere virksomheder har en ganske fornuftig social medie strategi, men glemmer at nævne det på deres website. Måske har de alene et link til deres Facebook profil, men et sted i cyperspace har de også en Twitter- og/eller en Instagram profil. Profiler som blot står og hygger sig. Gæt hvad chancen er for, at jeg finder dem? Du gættede rigtigt – chancen er meget meget lille.

Så derfor, – hvis du endelig har brugt tid og kræfter på at skabe en fornuftig sociale medie profil, så husk at linke jeres profiler til websitet. Det tager ikke mere end max 5 min. Måske er det også nødvendigt at have links med i jeres e-mail signatur, for at skabe opmærksom og trafik til profilerne.

Husk, at det aldrig må være en skattejagt at finde frem til dit firma. Det skal heller ikke være en “glædelig” overraskelse at opdage, at dit firma også findes på f.eks. Twitter. Du tilbyder kontaktmulighederne, mens jeg som kunde vælger hvilken af disse kontaktmuligheder, jeg vil anvende. Sværere er det ikke.

Vi kan også hjælpe dig

Kontakt vores Kreativ Direktør, Heidi Holm-Pedersen på 61 28 27 00 eller på heidi@mymind.dk og hør mere om hvordan vi kan skabe din røde tråd.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.